Den 36-årige Jesper Christensen blev onsdag idømt 12 års fængsel for drabet på sin ekskæreste Bettina Hartmann Clausen i Odense, oplyser fyens.dk.
Bettina Hartmann Clausen blev dræbt i sin lejlighed i Albanigade i Odense 19. september sidste år efter et skænderi med sin 36-årige ekskæreste.
Jesper Christensen har under retssagen erkendt, at han var i lejligheden og skændtes med Bettina Hartmann Clausen. Han har også erkendt, at de to var i håndgemæng, men har hele tiden afvist, at han kvalte den unge kvinde. Han har hævdet, at den unge kvinde var i live, da han forlod lejligheden.
Hun blev fundet død i lejligheden to dage senere af sin mor, der havde undret sig over, hvorfor hun ikke kunne komme i kontakt med datteren.
Jesper Christensen og Bettina Hartmann Clausen lærte hinanden at kende i Bilka, hvor han arbejdede som vagtmand, og hun også var ansat i en periode.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker