Politiet har inden for de sidste par dage opklaret to sager med hjælp fra vidner og borgere, der har tippet ordensmagten. Blandt andet drejer det sig om anholdelser i forbindelse med et indbrud i apoteket i Sakskøbing, og i går kunne man så også anholde en 17-årig og 19-årig mand, efter de havde røvet et 67-årig avisbud.
De hurtige opklaringer skyldes tip fra borgere, der kunne give politiet brugbare oplysninger, som så efterfølgende har ført til anholdelser i de to sager. Sagerne viser med al tydelighed, hvor vigtigt det er, at man kontakter politiet i forbindelse med en ugerning.
- Tidligt i forløbet kan vi målrette vores efterforskning. Ellers går der tid med de tekniske spor der skal evalueres. Og typisk har vi nogle tekniske spor at gå efter, men oftest komme vi jo meget langt med de henvendelser fra borgere, så derfor skal opfordringen lyde, at ser man noget umiddelbart mistænkeligt, at man kontakter politiet. Det er vigtigt at få registreret i systemet, lyder det fra Steen Von Würden.
Udover at man fanger gerningsmanden, så er det også ressourcebesparende for politiet, hvis en konkret henvendelse kaster en anholdelse af sig. Og selvom man måske ikke har oplysninger der kan føre til anholdelser, så er al information velkommen.
- Til tider kan man måske få opfattelsen, at politiet ikke er interesseret i det man har at komme med. Og nogle gange vurderer politiet også, at man ikke umiddelbart kan bruge oplysningen til noget. Men derfor er det alligevel vigtigt for os, at vi får henvendelsen, så vi kan danne os et billede, afslutter Steen Von Würden.
Læs artiklerne her.
Indbrud i apotek. KLIK HER
Røveri mod avisbud. KLIK HER
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde