Den 30-årige mand fra Albanien blev pågrebet på Kildeparken i Mørkøv klokken 20.33. Han og en kumpan blev opdaget, da de forlod et hus. Røverne forsøgte at true de årvågne borgere til at lade dem gå.
- De truer med en skruetrækker og et koben, men det lykkedes at afvæbne dem. Den ene af dem formår så at stikke af, mens den anden bliver overmandet, fortæller pressetalsmand Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Tyvene havde efter alt at dømme været på rov rundt omkring, for politiet har efterfølgende fundet ud af, at den tilbageholdte mand havde koster fra to andre indbrud på sig.
- Derudover så var de godt kørende. De var nemlig kørt i en Audi A6, som er blevet stjålet i Hvidovre, så den har vi også sikret og sørger for, at den bliver leveret tilbage til ejeren, siger Martin Bjerregaard.
Politiet overvejer onsdag morgen, om man vil fremstille den anholdte mand i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.
- Der bliver formentlig et grundlovsforhør. I og med, at de bruger trusler, så udvikler sagen sig fra tyveri til røveri. Og så er der jo en medgerningsmand på fri fod, siger Martin Bjerregaard.
Det, at manden er udlænding, taler også til fordel for en varetægtsfængsling. Fængsling kan nemlig komme på tale, når der er risiko for, at den sigtede på fri fod vil forsøge at stikke af, for eksempel til udlandet.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde