Det lykkedes sent mandag aften en 43-årig mand at slippe væk, da der blev skudt mod ham fra en have i Valby i København. Ifølge politiet blev der formentlig affyret tre-fire skud mod manden, da han kom gående på hjørnet af Hardenbergvej og Knuthenborgvej.
Offeret har tilknytning til det københavnske rockermiljø, men motivet til skyderiet er endnu ukendt.
- Manden har tilknytning til en HA-relateret tatovørforretning på Vesterbro, og han er kendt af politiet for tidligere kriminalitet, oplyser den centrale efterforskningsleder, Hans Erik Raben.
Foreløbig er det småt med konkrete oplysninger om, hvem der skød. Vidner mener imidlertid at have set to mørkklædte mænd, muligvis med indvandrerbaggrund, og en mørk kassevogn, som kørte fra området lige efter kl. 22 mandag aften.
Oplysningerne om skudepisoden er endnu for sparsomme til, at politiet kan sige, om der er tale om et opgør i en bandekonflikt, eller om der er tale om et opgør af mere personlig karakter.
Politiet vil gerne i kontakt med vidner, der har set noget mistænkeligt i området i Valby mandag aften omkring kl. 22. De kan henvende sig til station City, der efterforsker skudepisoden.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker