Vanvidsbilist vendte om og kørte tilbage til politiet
Rigspolitiet
Manden kørte et sted, hvor hastighedsbegrænsningen er 50 km/t, og han er dermed sigtet for vanvidskørsel.
En 31-årig mand blev onsdag blitzet i politiets automatiske fartkontrol på Skovalleen i Nykøbing, hvor hastighedsbegrænsningen er 50 km/t.
Mandens fart blev målt til mindst 102 km/t, og han kørte dermed mere end dobbelt så hurtigt, som det er tilladt, hvilket kvalificerer som vanvidskørsel.
Hændelsen fandt sted klokken 9.10, og føreren var angiveligt godt klar over, at han havde overtrådt færdselsloven markant.
For efter at have passeret fartmåleren vendte han om og kørte tilbage til politiets fartmålervogn.
Her blev han sigtet for vanvidskørsel og måtte samtidig sige farvel til sin bil, der blev beslaglagt på stedet.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falster Politi i døgnrapporten.
Ved hastighedskontrollen på Skovalleen blev der desuden fanget 71 fartbilister og uddelt otte klip i kørekort.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker