Vanvidskørsel endte med knubs og beslaglæggelse
Arkivfoto: Claus Hansen
.
En temmelig beruset knallertkører fik beslaglagt sit køretøj efter et uheld natten til søndag på Lolland.
En 40-årig mand fra Sakskøbing må vinke farvel til sin knallert indtil videre efter et trafikuheld natten til søndag.
Ifølge politiets døgnrapport var det et vidne, som tilkaldte politi og ambulance, efter at den 40-årige var væltet på knallerten på Vestre Landevej ved Maribo.
En alkometertest viste, at mandens promille var "et godt stykke over to", hedder det i politiets døgnrapport.
Ifølge færdselsloven betragtes spirituskørsel med en promille over 2,00 som vanvidskørsel, og på den baggrund beslaglagde politiet mandens knallert på stedet.
Den 40-årige blev anholdt klokken 00.19 og sigtet for spirituskørsel. Han blev løsladt igen kort efter klokken 2, efter at han havde fået taget en blodprøve og var blevet behandlet for sine knubs, oplyser politiet.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker