Varetægtsfængslet efter indbrud
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
En 45-årig mand skal tilbringe de kommende fire uger i varetægt. Det bestemte Retten i Nykøbing ved et grundlovsforhør i går.
Bjarne ArildsenManden fra Rødby blev anholdt kort efter klokken 03 onsdag morgen ved en ejendom, der ligger på Bringserevej, udenfor Åstrup.
Her havde der været et indbrud, og politiet fandt værktøj og en kompressor ved en bil, der holdt på stedet.
Den 45-årige blev i grundlovsforhøret sigtet for at have begået indbruddet sammen med en ukendt mand. Desuden blev han sigtet for at have kørt i bilen, selv om han ikke har kørekort. Han nægtede indbruddet, men kunne erkende bilkørslen.
Derefter blev han afhørt for lukkede døre af hensyn til efterforskningen. Grundlovsforhøret endte med, at den 45-årige blev varetægtsfængslet. Det protesterede han ikke imod.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker