Varetægtsfængslet efter trusler

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

En ung mand har i en længere periode truet mand – I weekenden blev den unge mand varetægtsfængslet.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 21-årig mand fra Nakskov blev i et grundlovsforhør lørdag varetægtsfængslet frem til den 12. september.

Han er sigtet for afpresning og trusler mod en 52-årig mand. Afpresningen har tilsyneladende stået på i en længere periode, oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters politi. Den 16. august blev den 52-årige truet med at blive slået ihjel.

Politiet standsede lørdag kort efter midnat en bil med den 21-årige ved rattet, og da han var efterlyst i forbindelse med afpresningen, blev han anholdt og sigtet i sagen.

Politiet oplyser, at den unge mand er en af politiets fokuspersoner i forhold til den seneste tids uro i lokalområdet.