En mand på 35 år blev søndag fremstillet i dommervagten i København og varetægtsfængslet frem til den 3 september, oplyser den centrale vagtleder ved Københavns Politi.
Manden er sigtet for vold mod embedsmand i funktion, fordi han angiveligt havde sparket en betjent i maven lørdag. Det var efter alt at dømme den hændelse, der skød lørdagens uroligheder på Indre Nørrebro i gang, som resulterede i flere sammenstød mellem unge med indvandrerbaggrund og politiet.
Den nu varetægtsfængslede gik ifølge politiet til angreb mod en betjent og sparkede denne i maven, fordi man ville visitere en cyklende mand for våben.
- Man kan kun gisne om, hvorfor den varetægtsfængslede ikke mente, at vi skulle visitere denne mand, siger politikommissær Søren Viborg.
De seneste dage har politiet intensiveret våbenvisitationerne på Nørrebro. Det sker på baggrund af skyderier i bydelen, som kan relateres til bandekonflikten mellem indvandrerbander og rockerne.
Rygter om, at politiets jagt på våben især rammer indvandrere, kan være årsag til de timelange uroligheder lørdag. Det siger chefpolitiinspektør Per Larsen fra Københavns Politi, der dog også maner rygterne i jorden.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker