Varevogn kørte op i Kombardo-bus i alvorlig ulykke
Københavns Politi fik mandag morgen melding om en alvorlig ulykke på P. Knudsens Gade. En mand er alvorligt tilskadekommen. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En 40-årig mand overså formentlig rødt lys, da han kørte op bag i en bus i København.
Føreren af en varevogn er kommet alvorligt til skade, da han mandag morgen kørte op i bagenden af en bus Sydhavnen i København.
Det fortæller vagtchef Henrik Stormer fra Københavns Politi, der fik anmeldelsen klokken 07.52.
Ulykken skete på P. Knudsens Gade i Sydhavn, da varevognen kørte op i bagenden af en bus fra Kombardo Expressen.
- Vi formoder, at man (føreren af varevognen, red.) har overset, at der var rødt lys, siger Henrik Stormer.
Den 40-årige fører af varevognen er bragt til behandling på Rigshospitalet. Han er kommet alvorligt til skade, men umiddelbart ikke i livsfare.
Politiet har foretaget undersøgelser på ulykkesstedet, og der er åbnet for trafikken igen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker