Senest gik det ud over en 81-årig på Uffesvej i Viby J ved Aarhus. Her udviklede et tyveriforsøg onsdag sig til røveri, da gerningsmanden greb fat i den 81-årige.
- Han fik en hudafskrabning på armen, som han måtte have behandling for på skadestuen, fortæller politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi.
Der er formentlig tale om de samtlige gerningsmænd og kvinder i de mange sager. Både signalementer og fremgangsmåde peger i den retning.
- Det foregår som regel ved, at en udenlandsk udseende mand på gebrokkent dansk henvender sig, og siger, at han er varmemester eller vvs-mand, og at han skal undersøge rørene, fortæller Mogens Brøndum.
- Han forsøger så ofte at få beboeren med ind på badeværelset og sørger for, at hoveddøren ikke bliver låst. Så holder han dem hen med snak og skiller nogen gange rørene ad, mens medgerningsmænd eller -kvinder lister sig inden for, fortæller Brøndum.
Ud over røveriet mod den 81-årige slog den falske varmemester til to gange onsdag i Aarhus C. En 83-årig kvinde og en 89-årig mand lod sig dog ikke narre til at lukke manden ind.
Ud over Aarhus, så er der anmeldelser om lignende tricktyveriet i Randers, Vejle, Fredericia, Kolding, Nørresundby og Esbjerg. Politiet arbejder ud fra en teori om, at det er de samme, som står bag.
Onsdag var der yderligere to tricktyverier i Aarhus og Randers, som muligvis hænger sammen med den falske varmemester.
I de sager har to kvinder henvendt sig til ældre mennesker og tilbudt dem appelsiner som en gestus, fordi de hævdede at bo i samme opgang. I en af sagerne blev der stjålet guldsmykker.
- Vi arbejder ud fra den teori, at det er de kvinder, som er set sammen med varmemesteren, fortæller Mogens Brøndum.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde