Varmeværk må ikke kræve afgift ved udmeldelse
Et varmeværk skal lide tab, før det må opkræve godtgørelse af en forbruger, der opsiger en kontrakt.
Det kan være helt gratis at slippe ud af en kontrakt med det lokale fjernvarmeværk.
Det viser en sag fra Nordjylland, hvor det lille Lønstrup Varmeforsyning i Vestre Landsret har tabt en sag mod en tidligere kunde.
Ifølge vedtægterne kan Lønstrup Varmeforsyning kræve en godtgørelse ved udmeldelse, hvis man kan bevise, at man ikke kan afsætte den overskydende varme til anden side. Da Lønstrup Varmeforsynings vedtægter er standardvedtægter, får dommen betydning for hele landet.
Værket krævede 24.800 kroner til dækning af det påståede tab, og forbrugeren betalte. Men nu skal varmeforsyningen betale pengene tilbage med renter, plus sagens omkostninger på 36.000 kroner.
Forbrugeren købte i 2006 et hus i Lønstrup. Der var ikke tilslutnings- og aftagerpligt på ejendommen, der dog havde indlagt fjernvarme. Husets beboere brugte el-varme og brændeovn, og fik kun varmt vand fra værket.
I 2012 meldte forbrugeren sig ud af varmeforsyningen, og værket regnede ud, at det ville tabe 24.800 kroner i resten af 2012 og hele 2013 - alt sammen med baggrund i vedtægterne.
Men den går ikke. Ifølge vedtægterne skal værket kunne dokumentere, at varmen ikke kan afsættes til anden side, og det kan man ikke.
Faktisk tværtimod, idet værket vidste, at der ville blive tilsluttet 12 nye boliger i løbet af 2012, og at det salg mere end opvejede tabet på udmeldelsen.
Så derfor har varmeværket ikke lidt noget tab ved udmeldelsen, og de 24.800 kroner, som forbrugeren har betalt, skal betales tilbage. Dertil kommer sagens omkostninger ved by- og landsret med 36.000 kroner.
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker