Vejarbejde omdirigerer trafikken ved den tyske grænse til november
Fra 1. september omdirigerer vejarbejde motortrafikken i sydlig retning ved den dansk-tyske grænse.
Fra 1. september og indtil november vil trafikken ved den tysk-danske grænseovergang ved Flensborg mod Tyskland blive omdirigeret på grund af vejarbejde.
Det oplyser det tyske motorvejsselskab Die Autobahn GmbH des Bundes til dpa.
Trafikken bliver omdirigeret i et spor via motorvejsrastepladsen i Ellund. Ifølge selskabet er der et presserende behov for at renovere kørebanen, så motorvejstrafikken kan "køre mere jævnt".
Kørebanen ved grænseovergangen blev etableret i 1972.
Forberedelserne til vejarbejdet begynder allerede mandag den 26. august.
Fra midten af september vil trafikken i begge retninger benytte de nordgående kørebaner, og derefter vil der kun være ét spor til rådighed i hver retning.
Tilkørslen Flensburg/Harrislee i sydgående retning vil være lukket i perioden.
Talsmand for Autobahn GmbH Torben Wiencke oplyser, at selskabet ikke forventer store trafikpropper, da højsæsonen for feriegæster er ved at være slut.
Vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Ole Aamann bekræfter, at der skal udføres vejarbejde i Tyskland tæt ved den danske grænse.
Det er ikke noget, som Danmark har meget med at gøre.
- Tyskerne vil udføre noget asfaltarbejde omkring rasteplads Ellund. Vi forventer ikke, at det vil give yderligere trafikale udfordringer, siger han.
Motorvejen forventes at være fuldt tilgængelig i starten af november.
Rastepladsen vil fortsat blive renoveret indtil sommeren 2025.
Bundesautobahn 7 eller A7 er en motorvej i Tyskland, der går fra Grenzübergang Ellund/Grænseovergang Frøslev til Füssen tæt på grænsen til Østrig. Den er 962 kilometer lang og er den længste motorvej i Tyskland.
/ritzau/dpa/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned