Vejene går i stykker i stor stil
Foto: Oversvømmelse på Løjtoftevej i Nakskov ved motortrafikvejskrydset først på ugen.
Oversvømmelse på Løjtoftevej i Nakskov ved motortrafikvejskrydset først på ugen.
- Det er kritisk og bliver rigtigt dyrt, lyder det fra Søren Jensen, fagchef i Lolland Kommune om de mange veje der er decideret ødelagt efter hård frost og tøvejr.
Vejbelægningerne på et stort antal veje er gennemblødte af først hård frost først på vinteren og efterfølgende meget smeltevand. Og det får simpelthen vejbelægningerne til at krakelere mange steder.
- Vi kan se på et stort antal klasse 3 og 4 veje at hele vejkassen er fuldstændig gennemblødt. Men også nogle klasse 2 veje er ramt. Og når der kører et tungt køretøj på en gennemblødt vejkasse, så bliver den ødelagt og asfalten går i stykker, fortæller Søren Jensen, fagchef i Lolland Kommune.
Han er derfor i løbet af torsdagen på rundtur i kommunen for at danne sig et overblik over, hvor galt det står til.
- Men jeg frygter, at det er værre end først antaget. Jeg vil betegne det som kritisk og meget omfattende, og det bliver rigtigt dyrt at få repareret. Og pengene har vi som bekendt ikke, siger Søren Jensen.
Han forsøger derfor at få skabt sig et overblik over omfanget af vejskaderne og dermed også, hvor dyrt det bliver.
I Guldborgsund Kommune er problemet nogenlunde det samme.
- Vi har to lappehold kørende rundt i kommunen i disse dage for at lappe de værste huller. Vi får også en del henvendelser fra borgere, der melder om slaghuller flere steder, og dem lapper vi så også, siger driftsleder Poul-Henning Nielsen, Guldborgsund Kommune.
Også i Guldborgsund Kommune venter der en gennemgribende reparation af vejene i løbet af foråret.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde