Vejret udskyder dom om groft dødsrøveri

Vintervejret tvinger nævningetinget ved Retten i Horsens til at udskyde afgørelsen af skyldsspørgsmålet i den såkaldte Skovby-sag fra torsdag klokken 15 til fredag klokken 09.

Retspræsident Bodil Ruberg oplyser, at vejret har skabt problemer for nogle af nævningerne i at nå frem i tide til den afsluttende votering torsdag formiddag.

Seks rumænere er tiltalt i sagen, og heraf er de fem tiltalt for at have slået den 76-årige Karsten Nørgaard ihjel under et meget brutalt hjemmerøveri i Skovby vest for Århus i oktober 2008.

/ritzau/

Nævningerne har svært ved at nå frem til Retten i Horsens, som derfor udsætter kendelse om skyld i sagen om det grove hjemmerøveri i Skovby.

Offentliggjort Sidst opdateret