Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Den unge mand kom kørende mod vest på ringvejen, da han pludselig kom for langt ud i rabatten og mistede herredømmet over bilen.
- Så hamrer han ind i et træ, hvorefter bilen kurer over i en af Silkeborgsøerne i den modsatte side af kørebanen. Bilen forsvinder ned i søen, siger vagtchef Knud Lauridsen fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.
En patruljevogn var tæt ved uheldet, da det skete, men det var ikke muligt for politiet at få den unge mand ud af køretøjet.
- De kan stadig se lyset fra bilen i det mudrede vand, da de kommer derud. Men vi får i stedet tilkaldt dykkere, som får hevet ham ud, siger Knud Lauridsen.
Den 18-årige mand er fra lokalområdet i Silkeborg, og han var alene i bilen, da køretøjet forsvandt i dybet i Silkeborgsøerne.
Politiet ved endnu ikke, om den unge mand druknede eller blev dræbt ved kollisionen med træet.
- De foreløbige undersøgelser tyder på, at han som minimum er blevet slået bevidstløs, da han rammer træet, for han har nogle voldsomme skader i ansigtet, siger vagtchefen.
Et ligsyn skal nu fastslå dødsårsagen, og en bilinspektør skal desuden undersøge, om den unge mand kørte med for høj fart.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde