Venstre: Isolér radikaliserede fanger i fængsler
Radikaliserede fanger udgør så stor en trussel, at de skal isoleres, mener retsordfører Karsten Lauritzen.
Det er vigtigere at forhindre ny terror fra radikaliserede muslimske fanger i danske fængsler end at forsvare deres menneskerettigheder.
Det siger Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen.
- Mit liberale hjerte er mere optaget af at beskytte almindelige, lovlydige danskere end de kriminelle. Nogle af dem er dømt for meget grov kriminalitet. De ender med at blive radikaliseret i fængslet. De skal af-radikaliseres, siger Karsten Lauritzen.
Han erkender, at det kan komme i konflikt med klassiske liberale holdninger. Men det er ikke så stort et problem, fordi de radikaliserede fanger er meget kriminelle.
Han vil isolere radikaliserede fanger fra andre fanger.
- Man kan isolere nogle af dem. Man skal sørge for, at Kriminalforsorgens mentorkorps og exitforløb fungerer, siger Karsten Lauritzen.
Han frygter, at regeringen er tilbageholdende med nye initiativer, fordi Kriminalforsorgen har store mangler.
Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, har forklaret, at fængselsbetjente konfiskerer sorte bannere fra Islamisk Stat hos fanger, som jubler, når amerikanske soldater dræbes, eller gidsler halshugges af IS-terroristerne.
Regeringen vil i sin anti-terror-plan "Et stærkt værn mod terror", som blev fremlagt torsdag, isolere radikaliserede fra andre fanger. De radikaliserede kan flyttes til fængselsafsnit med særlig sikkerhed.
Regeringen har bedt oppositionen afvente nye initiativer, indtil politiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) har lavet en rapport om terrorangrebet.
Det nytter ikke at vente, mener Karsten Lauritzen.
- Regeringen har desværre ikke kigget på, hvorfor der er sket en radikalisering. Er det, fordi den formodede gerningsmand (Omar Abdel Hamid El-Hussein) sad fængslet sammen med "boghandleren fra Brønshøj" (den terrordømte Sam Mansour)? siger han.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned