VESTAS-ANSATTE FÅR ROS EFTER BRAND
Der var ikke meget at lave for brandfolkene, da der i nat udbrød brand i en af produktionshallerne på Vestas i Nakskov.
Der blev heldigvis ikke brug for nogen større indsats fra brandvæsnets side, da der kort før klokken 3.00 natten til tirsdag blev trykket på en brandalarm på Vestas' vingefabrik i Nakskov.
Det var medarbejderne selv, der aktiverede brandtrykket, da der gik ild i noget isoleringsmateriale.
Ifølge indsatsleder Martin Mikkelsen fra Lolland-Falster Brandvæsen opstod branden formentlig på grund af en kortslutning i et elektrisk varmekabel, og det antændte isoleringsmateriale i en af de forme, virksomheden støber sine vindmøllevinger i.
Men samtidig med, at de slog alarm, gik personalet selv i gang med at bekæmpe branden, og da brandfolkene nåede frem, kunne de konstatere, at ilden var slukket.
- Det var flot arbejde, lyder rosen fra Martin Mikkelsen til Vestas-medarbejderne.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker