Vestas beskyldes af eks-chef for skandaløs optræden
Henrik Nørremark slår igen efter "den sværeste periode i mit liv" - og udsender bandbulle mod Vestas.
Vestas angribes hårdt af den tidligere finansdirektør Henrik Nørremark efter Bagmandspolitiets beslutning om ikke at rejse en straffesag mod ham.
- Det er en sag, der aldrig burde have været anmeldt, hedder det i en pressemeddelelse onsdag fra Nørremark.
De to et halvt år, som Bagmandspolitiet har brugt på sagen, har "været den sværeste periode i mit liv," fortæller han.
Den tidligere finansdirektør hævder, at Vestas vidste, at beskyldningen om et strafbart forhold var usand, da selskabet indgav politianmeldelsen i december 2012.
De to parter strides fortsat i en retssag i Aarhus, hvor Henrik Nørremark forlanger et større beløb efter sin afsked. Kravet er 8,5 millioner kroner.
Imidlertid har Vestas brugt langt flere penge på at retsforfølge Nørremark, end det ville have kostet at indgå et forlig, hævder han i pressemeddelelsen.
Samtidig beskylder han sin tidligere arbejdsgiver for at have forhindret ham i at få ansættelse i konkurrerende virksomheder inden for vindmøllebranchen.
- Det er på enhver måde skandaløst og frastødende, lyder det.
Bagmandspolitiet har onsdag slået fast, at der ikke er beviser for, at den tidligere finansdirektør overtrådte straffeloven på grund af en aftale med et indisk selskab.
Derimod har Vestas i en selskabsmeddelelse onsdag givet udtryk for, at man fortsat mener, at han overskred sine beføjelser. Derfor opretholdes retssagen i Aarhus og retssager i Indien.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned