Det fastslår Højesteret i en afgørelse mandag og omstøder dermed landsrettens dom i sagen.
- Afgørelsen er banebrydende, fordi den slår fast, at selvom du er tredje eller fjerde led i salgskæden, så kan du gå direkte til producenten, siger advokat Birgitte Pedersen.
Hun har repræsenteret den mand, der nu kan se frem til en klækkelig erstatning fra Vestas.
Sagen drejer sig om en vindmølle, der er en del af et større vindmølleprojekt i Hampen sydøst for Herning.
Vindmøllen blev i 2002 solgt videre til Dansk Vindkraft, der senere har solgt vindmøllen til en privat person, som igen har solgt den videre.
I sidste ende er investeringen endt hos en mand, som hev både sin sælger og Vestas i retten, fordi vindmøllens energiproduktionsevne ikke var så høj, som det blev beregnet af Vestas i 2002.
Faktisk er produktionsevnen omkring 30 procent lavere end vindmøllevirksomhedens' beregning, viser nye beregninger.
I landsretten fik de to sagsøgte medhold, fordi de begge havde sørget for en skriftlig ansvarsfraskrivelse i forbindelse med salget.
Men det er uden betydning, mener Højesteret.
Og selvom sælgeren og Vestas i realiteten blev dømt til at betale erstatningen sammen, skal vindmøllegiganten betale det hele.
Vestas har nemlig begået en professionel fejl ved vurderingen af møllens produktionsevne.
Samtidig vidste virksomheden godt, at netop det tal ville blive brugt ved videresalg af møllen, lyder det blandt andet i dommen.
Ud over de 500.000 kroner i erstatning skal Vestas betale mandens omkostninger i forbindelse med sagens forløb i både landsretten og Højesteret.
Det løber samlet set op i knap 471.000 kroner, og sagen koster dermed Vestas lige knap en millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde