En 47-årig mand fra landsbyen Lem vest for Skive er anholdt og sigtet for forsøg på at slå en kun to måneder gammel baby ihjel.
Spædbarnet lå i en barnevogn ved den opgang, hvor den 47-årige mand bor, da han onsdag eftermiddag lagde en flad hånd over barnets næse og mund.
- Han råbte, at han ville slå barnet ihjel og truede også barnets mor på livet, siger politikommissær Gert Høeg ved lokalpolitiet i Skive.
Efter truslerne, som både moren og et vidne overhørte, forlod manden stedet og gik op i sin lejlighed.
- Han er kendt for at drikke lidt og er lidt ude af den engang imellem, siger Gert Høeg om gerningsmanden, der blev anholdt, da moren tilkaldte politiet.
Sammen med politiet kom også en ambulance, og en læge kunne konstatere, at barnet var sluppet uskadt fra den ubehagelige episode.
Politiet kender ikke motivet til overfaldet på spædbarnet og ved kun, at overfaldsmanden og den 20-årige mor til barnet bor i samme opgang.
Den 47-årige fremstilles torsdag klokken 13 i et grundlovsforhør i Retten i Viborg, hvor han kræves fængslet for forsøg på manddrab.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde