Vestjysk mand tilstår overgreb på barn i familien
I flere år har en pige været udsat for forbrydelser, mener politiet efter grundlovsforhør i Herning
En mand fra Videbæk er blevet fængslet i en sag om grove sexovergreb på en pige i sin familie.
En dommer i Herning har i et grundlovsforhør fredag besluttet at varetægtsfængsle manden frem til midten af maj.
Anholdelsen af den 38-årige mand skete torsdag ved 15-tiden efter kort tids efterforskning.
- Han er sigtet for grov sædelighedskriminalitet, siger senioranklager Claus Benner fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.
Kriminaliteten skal have stået på i flere år, tilføjer han uden at ville gå mere i detaljer.
Inden dørene til retsmødet blev lukket for offentligheden, oplyste manden, at han erkendte forholdene.
Sagen efterforskes af lokalpolitiet i Ringkøbing.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet