Vestmotorvejen er igen helt åben efter solouheld
Varebil kørte ind i midterautoværn og spærrede trafikken på en strækning af motorvejen mandag morgen.
Et uheld tidligt mandag morgen medførte, at Vestmotorvejen på Sjælland var spærret i cirka halvanden time i østgående retning nær Sorø. Det nåede ifølge politiet at skabe en del kø.
Omkring klokken 7.15 melder Vejdirektoratet dog, at motorvejen igen er helt åben i begge retninger.
Årsagen til afspærringen var, at en varebil forulykkede.
- Vi fik en anmeldelse klokken 05.45 om et solouheld, hvor en varebil med to personer rammer midterautoværnet og ryger ud på vejbanen igen.
- Det betyder, at vejen er spærret for trafik i østgående retning, sagde vagtchef Jesper Lovmand tidligere på morgenen.
Morgentrafikanterne blev i mellemtiden opfordret til at benytte afkørsel 38 og køre på motorvejen igen ved afkørsel 37.
De to personer i varebilen er sluppet med mindre skader fra uheldet.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker