Det er, hvad de indsatte i Danmarks største arresthus, Vestre Fængsel i København, snart kan se frem til.
Fængslet har nemlig besluttet at fjerne tremmerne og udskifte de gamle vinduer med nogle nye, der er dobbelt så store som de gamle.
- Vi vil gerne af med tremmerne. De er kun en yderligere psykisk belastning. Når man sidder i en aflåst celle her, ved man godt, at man er i fængsel - det behøver man ikke tremmer til, siger inspektør for Københavns Fængsler Peter Vesterheden.
Han understreger, at de nye store vinduer er mindst ligeså sikre som de gamle med tremmer - noget som også producenten, Tømrergaarden i Tuse, garanterer.
- Vinduet er bygget op af fem lag glas med folie imellem. Brudsikkerheden er testet på Teknologisk Institut og hjemme på vores snedkeri, fortæller direktør Birger Daurehøj.
- Blandt andet har vi haft en stor fyr til at banke løs på vinduet med en hammer og med ting, som normalt findes i en celle - for eksempel et sengebræt. Vinduet har holdt til det hele, fortsætter han.
Udskiftningen af de i alt 580 vinduer ventes at tage et års tid.
- Vi investerer samlet cirka 11 millioner kroner i de nye vinduer. Til gengæld regner vi med at spare ganske meget på varmeregningen. De gamle vinduer fra 1895 var etlags, mens de nye er termoruder, siger Peter Vesterheden.
- Men den helt store gevinst er alt det dagslys, vi får ind. Og nu bliver der også udsigt fra cellerne. De gamle vinduer sad over hovedhøjde. De nye går så langt ned, at man kan stå på gulvet og kigge ud.
- Vi har den erfaring, at jo bedre rammer vi har om afsoningen, jo færre konflikter får vi, understreger fængselsinspektøren.
Vestre Fængsel har plads til 440 indsatte, der primært er varetægtsfængslede. I løbet af et år har fængslet flere end 5000 indsatte.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker