Veteranbiler beslaglagt af politiet

Tre veteranbiler blev tirsdag middag beslaglagt af politiet på en adresse på Vantorevej i Nysted. Der er sandsynligvis tale om tre biler af mærket Triumph, Cadillac og Jaguar.

Ifølge Steen von Würden fra lokalpolitiet i Nykøbing er bilerne blevet beslaglagt med henblik på nærmere undersøgelse.
- Vi har nemlig en mistanke om, at bilerne ikke er ejet af dem, vi fandt dem hos, siger Steen von Würden dog uden at ville uddybe det nærmere.

Det skal derfor nu undersøges, om nogen mangler de tre veteranbiler.
 

Foto: Foto: Claus Hansen

Tirsdag middag fjernede politiet det, de tror er tre stjålne veteranbiler, fra en adresse i Vantore.

Offentliggjort Sidst opdateret