Vi rammes af flere indbrud og røverier

Traditionen tro har tyvene haft travlt i de sidste måneder af 2009. Men alligevel sætter indsatsen rekord.

I alt blev det til 16.228 anmeldelser om indbrud i villaer og lejligheder i årets sidste kvartal, og så højt har tallet aldrig været før, oplyser Danmarks Statistik.

Godt 2000 flere danskere blev plaget af indbrudstyve i deres hjem, når man sammenligner sidste kvartal 2009 med samme periode i 2008.

I alt blev der sidste år anmeldt godt 48.000 indbrud i villaer og lejligheder i 2009, og det er cirka 5000 flere end i 2008.

Også antallet af røverier er steget fra 2008 til 2009 - fra cirka 3300 til næsten 4000.

/ritzau/

Politiet har besvær med at holde indbrudstyve i skak. Der var 5000 flere indbrud sidste år end året før. Antallet af røverier er også steget meget.

Offentliggjort Sidst opdateret