Video afslører bilist køre fra hårdt kvæstet niårig
Tirsdag morgen blev en niårig dreng kørt ned på Mølmarksvej i Svendborg af en bilist, der efterfølgende stak af fra stedet. Politiet beder om hjælp til at finde flugtbilisten. Foto: Free/Www.politi.dk
Free/Www.politi.dk/arkiv
Fyns Politi er sikker på, at en niårig dreng i Svendborg blev påkørt af en bilist, der flygtede fra stedet.
Fyns Politi er kommet i besiddelse af videoovervågning, der viser, at det var en personbil, som påkørte og efterlod en bevidstløs niårig dreng, der tirsdag morgen blev fundet i Svendborg.
Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.
Videoen viser, hvordan drengen kommer løbende ad Jægermarken og krydser Mølmarksvej. Her bliver han påkørt af en personbil, der beskrives som en mørk, mellemstor og formentlig nyere model.
Bilen har ved sammenstødet "uundgåeligt" fået skader på fronten.
Ifølge politiet kører bilisten fra stedet uden at give sig til kende. Politiet beder derfor om henvendelser fra borgere, der kan have set noget eller bemærket biler i Svendborg-området med skader på fronten.
Drengen blev fundet halv otte tirsdag morgen på fortovet på Mølmarksvej. I første omgang var der mistanke om, at han havde fået et epileptisk anfald.
Men da han blev undersøgt på Odense Universitetshospital, kunne lægerne konstatere, at han havde brækket ben, skuldre og hofter, og at han ikke lider af epilepsi.
Siden har Fyns Politi forsøgt og er lykkedes med at bekræfte, at drengen blev påkørt.
Politiet vil meget gerne høre fra folk, som har oplysninger, der kan hjælpe til at finde flugtbilisten.
- Vi har fået en lille håndfuld henvendelser, men vi har ikke fået det afgørende gennembrud, siger vagtchef Thomas Bentsen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker