Anklageren vil bruge billederne som bevis i sagen, der handler om et overfald på nogle HA'ere ved Strandby Plads i fjor.
Politiet fik ikke tilladelse til at lave kameraovervågning, men under retssagen har dommeren sagt, at selvom billederne ikke er lovligt tilvejebragt, så er der tale om så pålidelige beviser, at de godt kan indgå i sagen.
Men det har forsvarerne kæret til Vestre Landsret.
Onsdag morgen, da retssagen skulle i gang igen, lå der endnu ikke nogen afgørelse fra landsretten, så derfor gav det ikke mening at begynde retsmødet, fortæller Pia Nøddebo Jensen, der er forsvarer for en af de tiltalte.
De har nemlig alle nægtet at udtale sig i retten, før de ved, om videooptagelserne må bruges eller ej.
Kameraet blev i første omgang sat op på muren til en ejendom, hvor ejeren havde givet politiet tilladelse.
Det filmede et offentligt tilgængeligt areal, men da bygningen blev solgt, blev kameraet flyttet, og nu filmede det ned i baggården til Bandidos' støtteklub Guardias Diablos.
Anklageren vi bruge billederne til at vise, hvem der kom og gik fra klubhuset før og efter overfaldet.
Retten i Esbjerg har tidligere sagt, at hvis politiet havde bedt om tilladelse til at opsætte kameraet, så ville retten have sagt nej, da det ikke var en konkret mistanke, man ville efterforske på.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde