En retssag mod flere Bandidosrockere i København eksploderede fredag eftermiddag pludseligt i vold.
Et tidligere medlem af klubben var netop trådt ind i retssalen hos Københavns Byret på Rådhuspladsen for at vidne, da han for lige i kødet på en af de rockere, der står tiltalt i sagen.
Det blev samtidig signal til, at en halv snes Bandidosfolk, der opholdt sig i retten som tilhørere, også kastede sig ind i kampen.
De politifolk, der var til stede, trak kniplerne for at få ro på rockerne, der havde travlt med at dele øretæver ud.
Dommeren valgte at flygte ud i voteringslokalet og trykkede på alarmknappen for at få tilkaldt mere politi, så der kunne komme ro på situationen.
Sagen handler om en leder af rockerafdelingen i Vestre Fængsel, der er tiltalt for at have ladet sig bestikke. Han skulle have fornøjet sig med en prostitueret betalt af Bandidios.
Med i retssagen er også tre Bandidos-rockere, der er tiltalt for at stå bag bestikkelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker