Mens både politikere og politiet efterlyser vidner og lover tryghed for dem,
der hjælper myndighederne med oplysninger om bandekrigen, så har virkeligheden vist sig at være en helt anden for en 26-årig mand fra København, skriver Berlingske Tidende.
Sidste år gav vidnet politiet detaljerede oplysninger om blandt andet narkohandel og våbenbesiddelse blandt kriminelle i Tingbjerg og på Blågårds Plads på Nørrebro i København, og han har siden været på konstant flugt fra sine tidligere bekendte.
- Jeg fortalte alt, hvad jeg vidste og havde været vidne til. Jeg følte, at jeg
gjorde min pligt, men nu vil jeg ikke råde nogen til at gøre som mig, for de
ender bare som mig, siger den 26-årige til avisen.
Vidnet har været udsat for talrige trusler, og han føler sig svigtet af
politiet, der blandt andet gav ham et nummer på en telefonsvarer i Justitsministeriet, som han kunne ringe til i nødstilfælde.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker