Vidne så hittebarns taske om natten
Den nyfødte pige, der torsdag formiddag blev fundet i en lilla sportstaske nær Vestre Fængsel i København, lå tilsyneladende i kulden i mindst syv timer.
Et vidne har fortalt politiet, at den lilla taske allerede stod mellem to parkerede biler ved Rektorparken klokken 03.30-tiden torsdag morgen, oplyser ekstrabladet.dk.
- Et vidne parkerede sin bil på stedet mellem klokken 03.30 og 03.45, og da stod tasken der allerede. Hun troede, det var en glemt taske med tøj, siger politikommissær Hans Erik Raben til ekstrabladet.dk.
Vidnet er en kvinde, der bor i Vordingborg, men arbejder i København. Hun plejer at parkere i Rektorparken, hvor det er gratis at holde, og hun har så en cykel stående, som hun kører på arbejde på.
- Jeg så godt tasken i morges, men der er så mange udlændinge, der parkerer herude, så jeg tænkte ikke videre over det. Det virkede, som om tasken var åben, og der var noget tøj i, siger kvinden til ekstrabladet.dk. /ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde