Mens den ene røver truede personalet hos juveleren Stenstrup med en pistol og tvang dem ned på gulvet, smadrede de to andre montrerne med økser.
- Det er umiddelbart meget professionelt udført, siger den centrale efterforskningsleder hos Københavns Politi, Michael Clausen.
Det vides endnu ikke, hvor stort et udbytte de tre røvere slap væk med, men ved flere tidligere røverier mod samme forretning, er der forsvundet ure og smykker for omkring fem millioner kroner.
Efter røveriet torsdag eftermiddag kørte røverne væk i en sølvgrå Audi stationcar, der blev fundet i Borgergade. Derfra mener politiet, at gerningsmændene er fortsat til fods, muligvis i retning af Nørreport Station.
- Vi ved, at flere personer fulgte efter røverne, måske var der også nogen, der tog billeder af dem med deres mobiltelefoner. Dem vil vi selvfølgeligt gerne høre fra, siger efterforskningslederen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet