Vidner måtte springe til side: Bilist slingrede afsted igennem flere byer
Foto: Kim Matthäi Leland
Kim Matthai Leland
En person forsøgte at standse en 50-årig mand i en bil, men manden accelererede, så vidnet måtte springe til side.
Flere personer i Stubbekøbing og Gundslev var fredag aften i nærkontakt med en bilist, der slingrede af sted og forvoldte fare for sine omgivelser. Det fremgår af politiets døgnrapport.
Klokken 21.47 modtog Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om bilisten, der havde ramt et bed med et træ og en stolpe i Vestergade i Stubbekøbing, men som var fortsat ad Gamle Landevej.
Her forsøgte et vidne at forhindre manden i at køre videre, men da han forsøgte at tage tændingsnøglen, accelererede føreren, og vidnet måtte springe til side for ikke at blive trukket med.
Den faretruende færd fortsatte på Alslevvej, hvor han slingrede afsted, så et par modkørende bilister måtte undvige.
I Gundslev standsede bilisten, og politiet ankom kort efter til stedet. Føreren var en 50-årig mand fra Nordfalster, og en alkometertest viste, han havde en promille, der var et solidt stykke over det tilladte.
Han blev anholdt klokken 22.34 og sigtet for spirituskørsel og for at forvolde fare for andre. På grund af sagens omstændigheder blev den bil, den 50-årige kørte i, beslaglagt på stedet. Den sigtede blev løsladt igen klokken 23.12.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned