Vidner nær brand i Skanderborg hører eksplosionslyde
Brandvæsen har sendt knap 20 vogne og mange folk afsted til brand i industriområde i Skanderborg.
I forbindelse med en brand på en virksomhedsmatrikel i Skanderborg har vidner hørt lyde, der minder om eksplosioner.
Det skriver TV 2 Østjylland.
Det er en bygning på Niels Bohrs Vej 36, der tirsdag aften er brudt i brand.
Hvad der har forårsaget lydene, står ikke klart.
Østjyllands Brandvæsen oplyser dog til TV 2 Østjylland, at der findes gasflasker i bygningen.
- Det er en slags emballagefabrik med en administrationsbygning og en produktionshal, hvori der var gasflasker, som gjorde, at mine folk lige måtte trække sig tilbage, siger operationschef Jørgen Hansen til mediet.
Operationschefen oplyser, at der er blevet sendt omkring 18 eller 19 vogne og et stort antal folk afsted til at slukke branden.
Der er flere virksomheder, der har adresse på Niels Bohrs Vej 36.
Det gælder blandt andet Sports Backup A/S og Refour ApS.
Sidstnævnte har binavne i CVR-registret som eksempelvis Ecosave Packaging ApS og Refour Materials ApS.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde