Vidner så person blive bevidst påkørt efter stort slagsmål
Et større slagsmål samt en bevidst påkørsel skulle ifølge vidner være sket i Odense søndag aften. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Fyns Politi har fundet en hvid Mercedes med flere skader og blodrester på Ørstedsgade i Odense søndag aften.
En person blev søndag aften ifølge vidner bevidst kørt ned på en gade i Odense efter et stort slagsmål mellem to grupper.
Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi Ehm Christensen.
- Vi fik en anmeldelse klokken 19.05 om en stort slagsmål mellem to grupper i Korsløkkehaven i Odense, men da vi kommer derud, er der ingen, siger Ehm Christensen.
- Ti minutter senere får vi så en anmeldelse om, at tre biler er kørt sammen og en person er blevet bevidst påkørt, siger han.
Da politiet kom derud, holdt de tre forulykkede biler på Heltzensgade i Odense.
En fjerde bil, en hvid Mercedes som politiet mener er gerningsbilen, var forsvundet. Det samme var alle de involverede personer, herunder den påkørte person.
Senere fandt politiet den hvide Mercedes på Ørstedsgade med store skader og blodrester.
Fyns Politi er nu i gang med at efterforske sagen og undersøge sporene i Korsløkkehave, Heltzensgade og Ørstedsgade.
Ifølge vidner skulle de involverede formentlig være af anden etnisk herkomst end dansk. Politiet ved ikke, om det er banderelateret.
Fyns Politi beder borgere, der kunne have set noget, om at kontakte politiet med oplysninger.
Mandag morgen oplyser vagtchef Ehm Christensen, at tre personer er blevet anholdt "forskellige steder i byen" i løbet af natten. Han ønsker ikke at informere yderligere om de tre mistænkte personer.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker