Vidner søges efter vold ved påskebal
Lokalfoto Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Lokalpolitiet søger vidner efter mand blev fundet med kvæstelser i ansigtet efter halbal i påsken.
Påskelørdag aften blev der afholdt halbal i Nakskov Idrætscenter.
Ved festen afslutning klokken fire lørdag morgen vågnede en 42-årig mand fra Nakskov op, siddende op af en radiator i centeret med flere brud i ansigtet.
- Forhistorien er, at manden uden for idrætscenteret var vidne til en anden mand, som skubbede en kvinde ned i sneen og var ved at slå hende, men andre vidner greb ind, fortæller Søren Nielsen fra lokalpolitiet i Nykøbing, som efterforsker sagen.
- Hvad der er sket fra den 42-årige mand så episoden med kvinden, som blev skubbet omkuld i sneen og indtil han kom til sig selv inde i bygningen vides ikke, og derfor søger vi vidner.
- Den 42-årige mand har fortalt, at han selv blev fundet liggende med ansigtet ned i sneen uden for centeret, hvor han tilsyneladende var bevidstløs og derefter hjulpet indenfor. Han har fortalt os, at han havde fået noget at drikke i løbet af aften og natten, men bestemt ikke så meget, at han ikke kunne huske, hvad der i øvrigt var foregået.
ved et skadestuebesøg søndag blev det konstateret, at den 42-årige havde flere brud i ansigtet.
Har nogen set, hvad der forgik uden for Nakskov Idrætscenter påskesøndag omkring klokken fire om morgen, hører politiet meget gerne om det på telefon 114.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker