Vidner stoppede spritbilist
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Kvinden havde svært ved at holde balancen. Flere andre blev også taget for spirituskørsel i løbet af weekenden.
To opmærksomme vidner hjalp lørdag aften politiet med at få fat i en formodet spritbilist.
Vidnerne lagde ved 19.25-tiden mærke til en kvindelig bilist, som parkerede på Nørre Boulevard i Nykøbing.
Kvinden kunne ifølge politiets døgnrapport ikke rigtig holde balancen og virkede beruset. Da hun satte sig ind i bilen igen, greb de to vidner ind og tog bilnøglerne fra kvinden og tilkaldte politiet.
Kvinden er 43 år og fra Gedser. Hun blev anholdt og sigtet for spirituskørsel, oplyser politiet.
Hun var dog ikke den eneste spirituspåvirkede trafikant, som politiet noterede på Sydhavsøerne i løbet af weekenden.
Klokken cirka tyve minutter i to natten til søndag blev politiet kontaktet af en kvindelig bilist, som bagved en knallert, der slingrede kraftigt. Kvinden blev bag knallerten, til en politipatrulje nåede frem og fik stoppet knallertføreren, som viste sig at være en 43-årig mand fra Stubbekøbing.
Også han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Lidt senere samme nat, klokken 04.08, stoppede en politipatrulje en 20-årig mand uden fast bopæl, da han kom kørende i bil ad Stubbekøbingvej i Nykøbing. En alkometertest viste, at han havde fået for meget at drikke, og så blev han også anholdt og sigtet.
På et ikke nærmere angivet tidspunkt i løbet af weekenden blev en 58-årig mand fra Nykøbing stoppet på Marielyst Strandvej i Marielyst. Også han havde en promille over det tilladte.
Lørdag morgen klokken fem var den gal nær færgeanlægget i Rødbyhavn. Her var det dog ikke spiritus, men stoffer, der var problemet for en 37-årig svensker, da politiet stoppede ham. Han blev anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker