En 30-årig mand fra København blev natten til søndag udsat for et voldsom gaderøveri i Aalborg. Offeret fik dog hjælp af en gruppe vidner, der standsede røveriet og tilbageholdt en af gerningsmændene, skriver nordjyske.dk.
- Dejligt at se sådan en handlekraft fra vidnerne, roser vagtchef Henrik Beck fra Nordjyllands Politi.
Gaderøverne overfaldt deres offer på Algade i Aalborg, hvor de væltede ham og begyndte at sparke ham i hovedet. Det fik en gruppe forbipasserende til at reagere, og det lykkedes at tilbageholde en 18-årig mand, indtil politiet nåede frem.
Han skal nu fremstilles i et grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling, og politiet har en formodning om, hvem de to andre gerningsmænd er.
Vagtchef Henrik Beck opfordrer folk til at gribe ind, hvis de er vidne til et overfald og føler, at man man kontrollere situationen.
- Men man skal ikke sætte liv og lemmer på spil, understreger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde