Vigtig københavnerbro spærret halvanden time
Trafikanter i København fik tirsdag eftermiddag problemer, fordi Knippelsbro var spærret for trafik.
Broklapperne kunne ikke lukke. Begge broklapper havde sat sig fast og spærrede for vejbanen.
Politiet spærrede vejene op til broen i et forsøg på at lede trafikken en anden vej.
Efter halvanden time kunne afspærringen fjernes, så biler, cykler og fodgængere igen kunne komme over broen mellem Slotsholmen og Christianshavn.
- Noget afspærringsmateriel havde sat sig fast, og det gjorde, at broklapperne ikke kunne lukke i, siger vagtchef Kim Nicholsen, Københavns Politi.
Materiellet, der drillede broens lukkemekanisme, bruges for tiden om natten, hvor der foregår vedligeholdelsesarbejder på broen. Blandt andet skal broklappernes ender renses og males. Arbejdet skal være afsluttet den 1. oktober.
Trafikken på Knippelsbro var fra kort efter klokken 14.30 tirsdag normal igen, oplyser Kim Nicholsen.
Ifølge Københavns Kommune kører cirka 22.000 biler og 27.000 cykler i døgnet over broen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde