Vildt syn på Lolland: Brændende bil kørte af sig selv
Billedet stammer fra en tidligere bilbrand. Arkivfoto: Lars Dalsig
Lars Dalsig
Natten til torsdag rykkede brandvæsenet ud til en bilbrand nær Halsted. På utrolig vis havde bilen kørt mindst 100 meter af sig selv, efter den var brudt i brand.
Først på natten til torsdag var en kvinde ude at køre på Maribovej et lille stykke øst for Halsted på Lolland.
Hun kørte ind til siden, fordi bilen var begyndt at opføre sig mærkeligt under kørslen. Det viste sig at være en god idé.
- Da hun er holdt ind til siden, begynder det at ryge voldsomt. Og så går der ild i bilen, fortæller indsatsleder ved Lolland-Falster Brandvæsen, Henrik Brøndbjerg Christensen.
Brændende bil kørte selv
Selvom det i sig selv er en oplevelse ud over det sædvanlige at se sin bil i brand, har hun formentlig fået et endnu større chok efterfølgende.
- Det lidt vilde er, at efter den er brudt i brand, begynder bilen at køre af sig selv. Den flytter sig et godt stykke væk fra, hvor den er og kører ud i en mark. Den flytter sig i hvert fald 100 meter, siger indsatslederen og fortsætter:
- Branden er opstået i motorrummet, og hvis bilen har stået i gear, da man stoppede den, og der sker en kortslutning, kan starteren godt køre den videre. Det er formentligt, hvad der er sket her, forklarer han.
Læs også: Ny brand ved samme opgang skræmmer beboerne: - Jeg tænker, alle brandene er påsatte
Brandvæsenet kommer frem og måtte vandre et stykke ud i marken for at slukke branden. Imens er man nødt til at spærre Maribovej helt af, da brandbilerne fylder vejen.
- Det tager ikke voldsomt lang tid. Jeg vil tro, vi er en time på stedet, inden vi er færdige med det hele, siger han og fortæller om bilen:
- Den har det ikke så godt. Det er nok tvivlsomt, om den kommer til at køre igen, lyder det.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned