Villa blev sat i brand for forsikringspengenes skyld
Det var dårlig økonomi, der fik nogle venner til at aftale at sætte ild til en villa i Brøndby.
De aftalte at dele forsikringspengene, har villaens 34-årige ejer forklaret i et grundlovsforhør i Glostrup, oplyser senioranklager Steen Ulriksen.
- De manglede penge, siger senioranklageren.
Under eksplosionsbranden blev en 45-årig mand fanget i flammerne. Han blev mandag fundet død i ruinerne af villaen, der natten til søndag brændte ned til grunden.
- Branden udviklede sig hurtigere, end de regnede med. Det er altid farligt at lege med benzin, siger senioranklageren, der oplyser, at der er blevet fundet en dunk benzin ved villaen.
To mænd, villaens ejer og hans 22-årige samlever, blev tirsdag varetægtsfængslet i fire uger. De har begge tilstået.
I grundlovsforhøret forklarede villaejeren, at de havde planlagt, at den 45-årige og hans samlever satte ild til villaen, mens huset beboere var på besøg et andet sted sammen med deres hund.
Branden var så voldsom, at man en overgang overvejede at evakuere naboerne, men det lykkedes at begrænse ilden til villaen, som det ikke lykkedes at redde.
De sigtede stammer fra Brøndby, og de blev pågrebet mandag aften. Politiet har tidligere efterlyst en 18-årig mand, den afdødes samlever, som blev set løbende fra det brændende hus.
- Han er anholdt og forventes fremstilles i morgen, oplyser senioranklageren.
Den 18-årige blev forbrændt på armene og i ansigtet, og er blevet behandlet på Rigshospitalet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned