Ville overnatte i grillbar

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Brød ind i grillbar for at sove.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tidligt lørdag morgen havde en 49-årig mand fra Roskilde ingen steder at sove, mens han opholdt sig i Nykøbing.

Derfor knuste han en rude i Brovejens Grill i Nørregade i Nykøbing og gik derind.

Det blev dog opdaget af en betjent, der havde fri, og betjenten tilbageholdt manden, indtil der kom kolleger frem til stedet.

Den 49-årige mand er blevet sigtet for hærværk.
Om manden fandt et sted at sove efter løsladelsen, melder historien ikke noget om.