Ville skyde kærestes ekskæreste

Den 46-årige mand er fængslet for overtrædelse af loven om at gå med skarpladte skydevåben på offentligt sted og for trusler mod den mand, der boede i huset, hvor der blev skudt.

- Det kan du godt regne med at få et års fængsel for, fortalte anklager John Rasmussen i retten.
Anklagemyndigheden havde dog også valgt at sigte manden for forsøg på manddrab, selv om der kun blev skudt op i luften.

Det skyldes at han efter den natlige anholdelse under afhøring på politisationen i Næstved gentagne gange havde fortalt, at han ville slå den 41-årige ihjel.
"Jeg er ligeglad med om i fængsler mig og konfiskerer mit gevær. Når jeg kommer ud skyder jeg knoppen af ham", skulle manden flere gange have sagt under afhøringen.

Den 46-årige var netop begyndt at komme sammen med en kvinde med bopæl i Herritslev, hvor anholdelsen fandt sted. De havde væet sammen hele søndagen, hvor han havde drukket rigtigt mange øl. Kvinden havde fortalt, dat den 41-årige mand havde tævet hende, da de kom sammen et år tidligere. Kvinden mente. at han godt kunne fortjene "en røvfuld".

Den 46-årige kørte derefter til sin lejlighed i Maribo, hvor han hentede sit jagtgevær og medbragte dette til mandens bopæl på Vestervej i Holeby. Her fyrede han de to skud op i luften, som en række vidner på vejen havde set og hørt.

Den 41-årige var faktisk hjemme i sit hus i Holeby, og han troede i første omgang, at der var tale om kanonslag.

I grundlovsforhøret forklarede den 46-årige efter at have drøftet sagen med sin forsvarer, at han ikke huskede sine udtalelser fra den natlige afhøring.
- Jeg ville bare skræmme han lidt, forklarede han foran dommeren.
Manden kærede kendelsen om varetægtsængsling til landsretten.
 

Foto: Foto: Claus Hansen

Den 46-årige mand, der søndag aften skød to skarpe skud op i luften på Vestervej i holeby, er nu blevet varetægtsfængslet frem til 14. september.

Offentliggjort Sidst opdateret