Ville slå kvinde med hammer

En 36-årig kvinde i Nørre Alslev blev i aftes udsat for vold på sin adresse på Skovvej.

Hun blev opsøgt af en 42-årig mand, der gennem længere tid har generet hende, og som i øvrigt også havde et tilhold mod at opsøge kvinden. Den 42-årige er eksmand til kvinden og har tidligere været dømt i en sag mod kvinden, oplyser Tom Ahlqvist fra lokalpolitiet i Nykøbing.

På trods af det, dukkede han i aftes ved 19.30 tiden op på kvindes bopæl. Den 42 årige tildelte kvinden et ukendt antal spark mens han, ifølge vagtchef Anders Mikkelsen fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, forsøgte at slå kvinden med en hammer.

Manden er nu anholdt og forventes fremstillet i grundlovsforhør senere i dag.

Trods tilhold mødte en 42-årig mand op hos en kvinde og var voldelig overfor hende.

Offentliggjort Sidst opdateret