Ville vies, men endte i fængsel
Arkivfoto Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Et par, der onsdag skulle giftes på rådhuset på Frederiksberg, endte i stedet foran dommeren i Nykøbing.
En ægyptisk mand og en ungarsk kvinde, der onsdag skulle giftes på rådhuset på Frederiksberg, er i stedet endt i varetægtsfængsel.
Parret blev onsdag formiddag stoppet i Rødbyhavn, da en ægyptisk mand med bopæl og firma i Tyskland kørte for dem nordpå i sin firmabil.
Gommen præsenterede grænsepolitiet for en spansk opholdstilladelse, som imidlertid viste sig at være falsk. Så parret endte ganske vist foran en dansk myndighedsperson, men i stedet for giftefogeden på Frederiksberg blev det dommeren i Nykøbing.
Her blev alle tre varetægtsfængslet frem til 6. januar. Chaufføren i “brudekareten” er sigtet på forsøg på menneskesmugling.
Bruden er sigtet for to gange medvirken til menneskesmugling. Parret havde nemlig tidligere på måneden været på Frederiksberg rådhus for at præsentere deres mere eller mindre gyldige papirer. Og brudgommen er sigtet for dokumentfalsk. Alle nægter sig skyldige.
Politiets mistanke er, at ægypteren ved at ægte en EU-borger ville skaffe sig en gyldig opholdstilladelse - den er nemlig gældende også selvom det viser sig at ægteskabet er indgået under falske forudsætninger.
Fortilfælde har ifølge politiet vist, at det ikke altid er kærlighed, men af og til kontanter, der kan motivere “3. landeborgeres” giftemål med EU-borgere.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned