Virksomhedsejer truede og råbte ad Arbejdstilsynet
En medarbejder fra Arbejdstilsynet har anmeldt en virksomhedsejer for at have truet ham under et kontrolbesøg.
Et uanmeldt kontrolbesøg fra Arbejdstilsynet udviklede sig til trusler og råb fra en virksomhedsejer, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Den 43-årige indehaver, der fik uanmeldt besøg, råbte og truede Arbejdstilsynets medarbejder på vej ud fra virksomhedens område, der ligger i Højby-området i Nordsjælland.
Ejeren truede blandt andet med at fjerne Arbejdstilsynets bil med en truck.
Klokken 09.47 fredag anmeldte medarbejderen fra Arbejdstilsynet episoden.
Politiet har nu sigtet den hidsige virksomhedsejer for overtrædelse af straffeloven, fordi han har lagt "hindringer i vejen for en myndigheds tilsynsarbejde".
Manden, der er fra Højby Sjælland, kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker