Visitationer skal bremse blodig bandekonflikt Esbjerg
I den kommende måned kan betjente uden konkret mistanke visitere personer i store dele af Esbjerg.
Den seneste tids voldelige sammenstød mellem to lokale grupperinger i Esbjerg får nu politiet til at indføre en månedlang visitationszone.
Visitationszonen omfatter en betydelig del af Esbjerg by, og det relativt store areal skal ses i sammenhæng med, at grupperingernes sammenstød er sket flere steder i byen.
Reaktionen fra Syd- og Sønderjyllands Politi kommer, efter at der sent torsdag aften på hjørnet af Hermodsvej og Jagtvej blev afgivet skud mod en personbil.
Tilsyneladende blev ingen ramt, men efterfølgende blev køretøjet fundet på Askelunden med flere skudhuller.
Natten til fredag blev bilens fører, som var uskadt, afhørt, ligesom fire personer blev anholdt i sagen.
To personer blev anholdt kort efter midnat i nærheden af Kvaglund Kirke. To andre blev anholdt kort tid efter på Fyrrelunden - også i Esbjerg.
- Vi har været massivt til stede i de områder, hvor vi troede, at de ville søge hen, og det er det, der har gjort, at vi har truffet disse personer, sagde vagtchef Mads Lervad Dammark tidligt fredag til Ritzau.
Visitationszonen træder i kraft fredag klokken 18 og varer efter planen foreløbigt frem til mandag den 17. september.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker