Visitationszone i København forlænges efter flere knivstikkerier
Som del af en tryghedsskabende indsats har Københavns Politi forlænget visitationszone til den 19. januar.
På grund af flere knivstik i København den seneste tid, har Københavns Politi besluttet at forlænge den visitationszone, der har været gældende i siden 29. december.
Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.
Visitationszonen er blevet forlænget til den 19. januar klokken 18 og er en del af en tryghedsskabende indsats fra politiet.
Siden zonen blev oprettet, er 120 personer blevet visiteret, og fem personer er blevet sigtet for våbenbesiddelse. I alt har politiet beslaglagt 13 knive og stikvåben.
Og netop det, at der er blevet fundet flere våben, er en af årsagerne til, at politiet har valgt at forlænge visitationszonen, det fortæller politiinspektør Lars-Ole Karlsen fra Københavns Politi i pressemeddelelsen.
- Vi har derfor valgt at forlænge visitationszonen med to uger for at forebygge flere episoder og for at sikre trygheden for borgerne.
- De nye hændelser indgår i den omfattende efterforskning, som er igangsat omkring knivstikkerierne, der har fundet sted siden juleaften, siger politiinspektøren.
Flere af knivstikkerierne er ifølge politiet opstået på baggrund af konflikter mellem yngre mænd, der er tilknyttet kriminelle miljøer. Dog er der i øjeblikket ikke tegn på, at der er stridigheder i det traditionelle miljø, fremgår det.
Natten til tirsdag blev to personer stukket med kniv ved H.C. Ørstedsvej og Åboulevarden, sidstnævnte er en af de veje, der er4 med til at afgrænse zonen.
Fra juleaften og de følgende dage skete der fem knivstik kerier, ligesom flere personer blevet taget med kniv i området. Visitationszonen betyder, at politiet kan vende lommer på folk i området uden at have en begrundet mistanke.
Visitationszonen er i zonen mellem Peblinge Dossering, Sortedam Dossering, Fredensgade, Tagensvej, Haraldsgade, Lersø Parkallé, Tuborgvej, Bispebjergvej, Orgelbyggervej, Rådvadsvej, Utterslevvej, Hareskovvej, Borups Allé, Bispeengbuen, Ågade, Åboulevard og Peblinge Dossering.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned