Et irsk transportfirma har fået stjålet spillekonsoller af typen X-box og anden elektronik for 3,5 millioner kroner fra en sættevogn i Karlslunde. Firmaet udlover nu en dusør på 75.000 kroner for oplysninger, der kan føre politiet på sporet af det stjålne gods.
- Transportfirmaet tilbyder en dusør på 75.000 kroner til personer, der kan give information, som fører til, at den stjålne last kommer for dagen igen, og som hjælper politiet med at opklare sagen, siger Jim McCoy, Carna Transport Ltd.
Han mener, at tyveriet må være begået af flere mennesker, og at tyvene har haft brug for et stort køretøj til at transportere tingene væk i. Derfor er der måske nogle, der har lagt mærke til noget mistænkeligt ved den irsk indregistrerede bil.
Tyveriet skete, mens sættevognen holdt parkeret på parkeringspladsen ved Pælestykkerne i Karlslunde. Tyvene har været på spil mellem lørdag den 24. september klokken 23 og søndag den 25. september klokken 6.
- Vi er interesseret i at høre fra folk, der har gode oplysninger i sagen, siger vagtchef Carsten Andersen, Midt- og Vestsjællands Politi.
Tyvene slap ifølge transportfirmaet af sted med forskellige Microsoft-produkter, herunder X-boxe, og lignende spil og hardware til en samlet værdi af 3,5 millioner kroner. Godset kom fra Tyskland og var på vej til København.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde