Voldelig eks-kæreste slog 32-årig ned

Arkivfoto Foto: Anders Knudsen/Arkivfoto

En kvinde er anholdt og sigtet for vold, efter hun slog sin tidligere kæreste så kraftigt i hovedet, at han måtte en tur på skadestuen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Et tidligere kærestepar var i går morges, mandag klokken 7.46, raget uklar med hinanden i sådan en grad, så politiet måtte rykke til lejligheden på H. Brodthagensvej i Nykøbing.

Af politiets døgnrapport fremgår det således, at en 47-årig kvinde havde slået sin tidligere kæreste, en 32-årig mand fra Birkerød, så kraftigt i hovedet, at han fik en flænge i hovedbunden samt en flækket læbe.

Manden blev derfor kørt til behandling på sygehuset i Nykøbing, mens kvinden - der nu er sigtet for vold - blev anholdt og taget med på politistationen.